top of page

Forventninger til opdrætter

En opdrætter med kennelnavn under Dansk Kennel Klub - DKK  er underlagt at følge visse etiske og praktiske regler fra DKK, og at følge dansk lovgivning.

Alle opdrættere gør tingene på sin egen måde. Men det burde sikre en minimumsstandard for etik, kvalitet for hundehold og hvalpe.

Hvalpekøbere bør spørge opdrætteren om relevante spørgsmål som: hvordan lever de voksne hunde i husstanden – er det muligt at se forældre og hvalpe – hvor er hvalpene født – vil hvalpen have prøvet at have halsbånd på og gå en tur – har hvalpen prøvet at køre bil – støvsuger – børn – fjernsyn, græsslåmaskine – voksne hunde – andre hunde – andre hvalpe – dyrlægebesøg – hvilket foder bruger opdrætter – aftaler og garantier osv..

 - og frem for alt: efterfølgende råd og vejledning fra opdrætteren, når hvalpen er flyttet til sit nye hjem.

Besøg gerne flere kenneler for at have noget at sammenligne med. Det man ser ét sted, er måske ikke det samme et andet sted.

Hvis det er muligt, tal gerne med nogen, som tidligere har købt hvalp det pågældende sted, for at høre deres historie om hvalpeforløbet.

Se og mærk efter, hvor man føler sig bedst tilpas - hvor synes man at "man får mest for pengene" i form af god dialog, oprigtig information, efterfølgende hjælp.

- God dialog - er det nogen man er på bølgelængde med - uden at det skal være éns nye bedste venner. Men forstår man hinanden, hvad er vigtig for opdrætteren, hvad er vigtig for køberen.

Opdrætteren skal kunne forklare, hvad der er vigtigt for ham – og omvendt. Er der noget, som du ikke forstår – spørg igen, indtil du har fået et klart svar.

- Oprigtig information - fortæller opdrætteren kun positivt om racen og sine hunde, så det hele fremstår som et glansbillede? Eller fortælles der også om mindre heldige episoder om hundene, sundhedsresultater, udstillingsresultater m.v.

Der er ingen opdrætter som har kun gode oplevelser, gode resultater og godt helbred – vær på vagt, hvis der kun fortælles ”gode historier ”.


- Efterfølgende hjælp/hotline - der kan opstå situationer under opvæksten, hvor man som hvalpeejer får brug hjælp og ekspertise ud over éns egen viden. Har man da mulighed for at henvende sig hos opdrætteren..?

Siger opdrætteren “du kan altid ringe..” – eller er opdrætteren villig til at involvere sig i hvalpens i sit nye liv. Proaktiv handling er mere effektivt en reaktiv handling

Fortæller opdrætteren om hvalpetræf, hvor hvalpen med sin nye familie mødes med de andre hvalpe. Her er en perfekt mulighed for at møde de andre hvalpekøbere – udveksle erfaringer og gode historier. Mange nye venskaber iblandt hvalpekøbere er opstået på denne måde.

Spørg opdrætteren, om man bruger DKK hvalpe kontrakt, og om opdrætteren har en tillægskontrakt, hvor betingelser, garantier og forpligtelser er beskrevet. Bed om en kopi af kontrakten, så man kan læse det hele igennem, inden man skriver under.

Måske har man spørgsmål til tillægskontrakten, som man ønsker en nærmere forklaring på. Når først kontrakten er underskrevet af hvalpekøber og opdrætter, er man bundet til det

Spørg opdrætteren om forældredyrene, hvorfor disse to?, hvad er opdrætterens forventninger til kuldet.

Hvis årsager som “tæven vil falde mere til ro, når hun nu har fået et kuld hvalpe” eller ”hannen boede belejligt tæt på” eller ”ungerne kunne SÅ godt tænke sig, at vi havde hvalpe” – tjah, så er tankerne bag hvalpeplaner måske ikke særlig seriøse…

 

Spørg opdrætteren, om hvalpene bliver evalueret med en hvalpetest. Der findes flere tests, som giver en god indikation om hvordan hvalpene vil udvikle sig til som voksne. Er hvalpen den udadgående type, eller den rolige easy going type?

Hvilke værktøjer kan man som ny ejer bruge for at fremelske eller nedtone en speciel adfærd hos hvalpen?

Før man tager fra opdrætteren, så lad opdrætteren vide, om du er interesseret eller lige skal tænke over det.

Spørg også om, opdrætteren vil være tryg ved at sælge en hvalp, og om han har brug for at tænke over det.

Sørg for at I er på den same side, før du tager afsted..

 

Efter et besøg hos en opdrætter, har man fået en stor del information.

Nye spørgsmål dukker op. Man skal ikke holde sig tilbage for at kontakte opdrætteren igen for at få svar på eventuelle spørgsmål.

Venligst husk, at opdrættere er også en slags mennesker – bare med en speciel hobby..

Ingen opdrætter vil med fuldt overlæg lave en kuld med forventninger om et dårligt resultat

bottom of page