Opdrætter hos DKK

Når man køber hvalp hos en opdrætter tilknyttet Dansk Kennel Klub, DKK, er man sikret visse rettigheder og forpligtelser fra opdrætteren.

Opdrætteren må følge visse etiske og praktiske forhold for at blive godkendt hos DKK. En tilsynsførende har været på besøg for at besigtige forholdene for hunde og opdræt.
Der er et vis sikkerhedsnet for begge parter i form af juridiske retningslinjer og dansk lovgivning, hvis der skulle opstå tvister mellem opdrætter og køber.

Enhver opdrætter - med samvittighed og faglig stolthed - lægger sit hjerteblod i opdrættet.
Det er ikke et spørgsmål om at tjene penge, men et oprigtigt ønske om at kunne lave et kuld, der vil bidrage positivt til racen - som vil kunne gøre sig som værdige repræsentanter for racen.

Det kan ikke gøres op i penge, hvad der er brugt af tid, penge, ressourcer fra dét øjeblik, en person beslutter sig for at blive opdrætter til den første hvalp er født...
Og det skal det heller ikke - det skal udelukkende være af interesse og passion for racen, at man skal gøre dette arbejde.

En stamtavle opfattes fejlagtigt af mange som et stykke papir, der kun fordyrer indkøbet unødvendigt, og som egentlig ikke rigtig skal bruges til noget.
En stamtavle er historien, indholdsfortegnelsen, ophav til denne unikke hund.
Den nye hvalpeejer er måske ikke bekendt med navnene på hundene deri, men for det trænet øje er det værdifuld information.

Der er brugt tid på at finde den rigtige hvalp, der skal blive éns avlstæve, som så skal blive voksen - og stadig have de ønskelige egenskaber, som man så som hvalp.
Tæven skal udstilles for at blive avlsgodkendt - For nogle opdrættere er den obligatoriske 2. Præmie godt nok, mens andre gerne vil have en mere bredspektret vurdering af tæven - altså flere udstillinger hos forskellige dommere.

Der er brugt tid på at finde den rette hanhund, der matcher i stamtavle, type, temperament, sundhed og eksteriør - dette for at kunne lave "dét rigtige kuld".

Oftest er hanhunden ikke lige rundt om hjørnet. Rejseomkostninger er forventet.
Dette skal gøres når det passer i tævens cyklus - ikke når det passer opdrætteren.
Som oftest er det udenfor feriesæson, så der må påregnes fri fra arbejde for at drage afsted.

Dyrlægebesøg inden parring, kan være nødvendig, for at lære hvornår i tævens cyklus, der er størst chance for succes. Det kan godt kræve flere besøg..

Den drægtige tæve skal have den rigtige pleje igennem de 63 dage, højkvalitetsfoder, tilskud til at forberede og støtte tæven og de ufødte hvalpe.

Mange vælger en scanning hos dyrlægen for at se om tæven nu er med hvalpe - eller blot bliver fed af den gode mad...

Når hvalpene er født - forhåbentlig på naturlig måde uden dyrlæges hjælp søndag nat - skal moder og hvalpe checkes af dyrlæge.

Hvalpene skal registreres hos DKK.
De skal ID-mærkes (chip/tatovering) og registreres hos Dansk hunderegister.

Mange vælger at lade hvalpene komme til et sundhedscheck og første vaccination hos dyrlægen, inden hvalpene sendes hjemmefra.

Mange opdrættere vælger at give foder med, så hvalpen har til den første tid.

Moder og hvalpene skal have bedst mulige forhold under opvæksten med korrekt foder, opdragelse, træning, socialisering i tiltagende mængde som hvalpene vokser til - alt det skal opdrætteren have afsat tid til.

Det er dét opdrætteren har ventet på så længe… Arbejde og privatliv må vente.

Alt ovenstående er dét, der ligger til grund for prisen for en hvalp med stambog hos en opdrætter under DKK.
Det ser måske ud til at man gør en god handel ved at købe en hvalp uden stambog, men i det lange løb, kan man ende op med at fortryde sit køb - det er måske stadig den bedste hund for dig, men det udelukker dig at deltage i aktiviteter, og en ukendt helbredshistorie kan være årsagen til mange hovedpiner.

At købe en hvalp uden stamtavle fra en såkaldt opdrætter udenfor DKK eller specialklub, er som at købe en lodseddel - "købt som beset". Vær på vagt, the denne" opdrætter" påstår, at hvalpen er ud af ægte Alaskan Malamute, som ikke selv har stambog af forskellige årsager.
Der er igen garanti for baggrund, stamtavle, helbred eller opvækst. Det kan blive et kedelig og dyr bekendtskab.

At købe en hvalp fra en DKK opdrætter er ikke en 100% garanti for en total sund hvalp, som vil leve et langt og sorgfrit liv - men man starter i hvert fald med et langt bedre udgangspunkt.

Prisen for en hvalp uden stambog er ca. 70 % af prisen for en hvalp med stambog.
Når man sammenligner "den fulde pakke" mellem en hvalp med stambog, med garanti, med hotline, med opfølgning og med kendt baggrund og en hvalp uden stambog, uden garanti uden hotline, uden opfølgning og ukendt baggrund - ja så virker "kiloprisen" for en hvalp uden stambog pludselig forholdsvis dyr...