Multi CH Williwaw's Anakin Skywalker - Anakin

Dansk Champion, Norsk Champion, Klub Champion og International Champion.
Brovinder 2002, DKK Racevinder 2004, Klubvinder 2004, Klubvinder 2005.

Årets Alaskan Malamute hanhund 2003, 2004 & 2005 (Spidshundeklubben)
Årets Alaskan Malamute hanhund 2004 2005 & 2006 (Dansk Kennel Klub)

Fødselsdato: 28. april 2001
Farve: Sort & hvid
Højde: 65 cm
Vægt: 40 kg
HD status: A
AA status: O
Øjne: Fri (2002, 2004, 2005 & 2007)
CHD: AMCA – 11,731
 
Foto : Carsten Hansen
Anakin er opdrættet af Al & Mary Jane Holabach, kennel Williwaw i USA. Vi har udvalgt og hentet ham hjem sammen med sin kuldsøster Indi.

Anakin har allerede gjort sig godt i udstillingernes verden. Fra han var startede som unghund til han var gammel nok til at få det danske championat, har han modtaget 10 certifikater. Adskillige gruppe-placeringer, inklusiv en 1. plads i gruppe 5 i Roskilde 2004, Årets han i 2003 & 2004 i Spidshundeklubben, samt Årets han i DKK og DKK Racevinder 2004 er noget af det mest fremtrædende i hans hidtidige udstillingskarriere.

Anakin er meget snakkesalig - altid klar til at fortælle en historie. Man kan næsten altid høre ham i udstillingsringen med hans glædesudbrud "wo wooo", hvor han viser sig gerne med glad selvsikkerhed, og med et suverænt temperament. Han bemærker ikke andre hunde hverken i eller udenfor udstillingsringen. Bare der er guffer, er hans opmærksomhed total.
Anakins temperament er helt igennem suverænt. Han er meget blid og nærmest lidt dum... på den gode måde. Det er helt sikkert ikke ham, der laver ballade. Tværtimod "sladrer" han gerne, når de andre laver unoder.
Han er definitionen på en krammebamse. Han mener selv, at hans mission her i livet, er at blive nusset, kløet og klappet mest muligt. Han er MEGET opsøgende for kontakt med mennesker, voksne som børn.
Overfor andre hunde hilser Anakin meget gerne og venligt på andre hunde - hanner som tæver.
Fremtiden for Anakin lyder på at udstille til udvalgte championater er opnået.
Vi påregner at anvende ham til avl på udvalgte tæver.