Elizabeth Elwynn of Stormyth - AkelaRostock Sieger 2008 |
![]() |
|
|||||||||||
| Akela er opdrættet af Katerina Scheuflerová, Kennel Stormyth i Tjekkiet. Akela er en af de 10 hvalp, der kom ud af parringen mellem vores Anakin og Biskay Princess of Stormyth - Eliska. Vi har importeret Akela i samejerskab med Camilla og Carsten Almind Hansen - der i forvejen har Juneau's Rain maker - Balto. I det daglige skal Akela bo, vandalisere og forkæles sammen med Balto af Camilla, Carsten og familien i Holbæk. Camilla & Carstens fortæller om Akela: Akela har fra første færd vist sig at være en selvsikker lille dame, som møder alle nye indtryk med rank holdning og halen rejst. Hun er ikke bleg for at sætte Balto på 45 kg plads. Og når han svarer igen, er hun fræk nok til at løbe ind under sofaen eller bag "mors" ben og herfra spille ganske fræk ved at gø af Balto og lige snappe ham i benene. Akela har et højt energi-niveau og prøver på bedste vis at følge med de voksne hunde. Lige meget hvad... Akela har hurtigt lært at grave store huller og jage efter både fugle og katte. Ydermere har hun en veludviklet selektiv hørelse som til fulde kan leve op til en voksen malamutes attitude… Akela er meget glad for børn og vil vældig gerne give kysser til store som små, til alles fornøjelse. Akela er meget imødekommende og menneskeglad og når man kommer hjem mødes man af hendes høje "woo woo" og logrende hale. Og så har hun dét blik, der er både uskyldigt og bedårende - men lige under overfladen lurer en fræk og selvsikker attitude... |